Lagt i håndjern indtil politiet ankom
Tim Panduro
En vagt i Rema 1000 valgte en noget bastant tilgang til sagen, da en diskussion mellem en kunde og en butikschef udviklede sig til håndgemæng i butikken på Skansevej i Hillerød onsdag.
Den genstridige kunne blev ganske simpelt lagt i håndjern - og politiet blev tilkaldt.
"Episoden handlede om, at butikschefen er træt af, at der er en del tyverier fra butikken, der ligger tæt på behandlingshjemmet Skansegården", siger Anker Sylvest fra Nordsjællands Politi i Hillerød.
"Derfor forlangte butikschefen, at manden skulle tage en indkøbskurv, og da han nægtede, kom de i klammeri."
Politiet fik gydet olie på de rørte vande ved ankomsten klokken 13.32- og manden blev låst fri af håndjernene.
Ingen er sigtede i sagen, oplyser Anker Sylvest.