Fortsæt til indhold

Skanderborg Kommune skal ikke længere føre tilsyn med opholdssteder

Fra næste år bliver tilsyn med opholdssteder og plejefamilier flyttet fra Skanderborg til specialenhed i Silkeborg

Krimi
Af Bettina Sønderskov

Da børn og ungechef Annie Noes for et års tid siden tonede frem på landsdækkende tv og måtte forklare, hvorfor Skanderborg Kommune som tilsynsmyndighed, aldrig fik mistanke om, at der skulle foregå noget seksuelt mellem lederen og børnene på opholdsstedet Elverkær, stod hun over for en svær opgave. Fra 2007, hvor kommunen overtog stedet fra Vejle Amt til 2010, da det blev lukket, blev der ført tretten tilsyn. Under ingen af dem fik kommunens sagsbehandlere indtrykket af, at der skulle foregå noget af den art på Elverkær. De fleste af de overgreb, som den tidligere leder af opholdsstedet torsdag blev dømt for at have begået mod to anbragte piger, er foregået, før kommunen fik overdraget det overordnede tilsyn med stedet i 2007, men sagen har ifølge børn- og ungechefen alligevel fået kommunen til at stramme op på retningslinjerne for, hvordan man fører tilsyn. Oveni det har regeringen besluttet, at kommunen fra næste år slet ikke skal føre tilsyn med opholdssteder og plejefamilier mere.
"Fra 2014 bliver tilsynet med alle opholdssteder og plejefamilier i regionen samlet i en specialenhed i Silkeborg. Det ser jeg som noget meget positivt, for det vil betyde at tilsynene bliver endnu mere professionaliserede. De ansatte med ekspertise på området bliver samlet på et sted og kan trække på hinandens erfaringer," siger Annie Noes.
Oprettelsen af den nye specialenhed betyder, at Skanderborg Kommune fra næste år ikke længere har tilsynspligten med de steder i kommunen, som tager sig af anbragte børn.
"Vi overdrager vores medarbejdere på området til specialenheden i Silkeborg, så det er de samme medarbejdere, der skal tage sig af tilsynene, men de får bedre vilkår at arbejde under, og det er jeg godt tilfreds med," siger Annie Noes.

Tager dommen til efterretning

"Der bliver arbejdet intenst på at forbedre samarbejdet mellem de anbringende kommuner og tilsynsmyndigheden og fra 2014 bliver tilsynet med alle opholdssteder og plejefamilier i regionen samlet i en specialenhed i Silkeborg. Det ser jeg som noget meget positivt, for det vil betyde at tilsynene bliver endnu mere professionaliserede. De ansatte med ekspertise på området bliver samlet på et sted og kan trække på hinandens erfaringer," siger Annie Noes.
Oprettelsen af den nye specialenhed betyder, at Skanderborg Kommune fra næste år ikke længere har tilsynspligten med de steder i kommunen, som tager sig af anbragte børn.
"Vi overdrager vores medarbejdere på området til specialenheden i Silkeborg, så det er de samme medarbejdere, der skal tage sig af tilsynene, men de får bedre vilkår at arbejde under, og det er jeg godt tilfreds med," siger Annie Noes.
Hun mener fortsat, at der ligger en stor opgave i at forbedre samarbejdet mellem dem der fører drifttilsyn med anbringelsesstederne og de enkelte kommuner, som har ansvaret for at føre tilsyn med det enkelte barn.