Bil rullede rundt på E45
Michael Wulff
Motorvej E45 mellem Favrskov og Aarhus blev lørdag ramt af et voldsomt uheld.
Ingen kom dog tilskade.
En 25-årig mandlig bilist kørte mod nord, men mistede herredømmet over bilen, som ramte autoværnet med høj hastighed kort efter frakørsel 47 Tilst.
Herefter rullede bilen rundt og landede til sidst på marken ved siden af motorvejen. Uheldet skete kl 16.57, oplyser Østjyllands Politi.