Fortsæt til indhold

Kvindes master card stjålet og misbrugt

Krimi
Arkiv

Fredag 18. oktober fik en kvinde stjålet sin pung fra jakkelommen i Rema 1000 i Skovby. Kvindens master card blev efterfølgende misbrugt. Der er mistanke til to kvinder. Den ene er østeuropæisk af udseende, 18-22 år, 155-160 centimeter høj, almindelig bygning med mellemlangt sort hår og iført mellemlang sort jakke, jeans og kondisko. Den anden er dansk af udseende, 40-45 år, 160-165 centimeter høj, almindelig bygning med halvlangt lyst hår og iført grå mellemlang jakke og mørke bukser. Hun bar briller.
Lokalpolitiet i Skanderborg har på det seneste modtaget lignende anmeldelser fra Skovby-området om den type tyverier begået af kvinder. Lokalpolitiet vil meget gerne høre fra folk, der ser eller har set noget mistænkeligt. Vicepolitikommissær Martin Husted fortæller, at fremgangsmåden normalt er at aflure koden, når kunderne betaler i butikken, og bagefter stjæle pungen, ved at distrahere ofret.