Væltede træer overalt
Tim Panduro
Politiets vagtchef Michael Gaml har en travl aften på politistationen i Helsingør, der dækker hele området.
"Vi har indtil videre fået 70 anmeldelser om træer og tage, der har vristet sig løs, og vi har meget mere i vente", siger Michael Gaml.
"Der er både væltede træer, væltede stilladser, skilte og lygtepæle, og det spreder sig over hele Nordsjælland."
Ifølge Michael Gaml er der i skrivende stund - klokken 17.41 - melding om, at stormen topper omkring Hillerød netop nu. I løbet af en time skal det rykke op mod Nordkysten, der stadig har det værste i vente.