Fortsæt til indhold

DSB varsler trængsel og dobbelt rejsetid

Krimi
Tim Panduro

Det er alt andet end sjovt at være pendler på s-banen tirsdag morgen.
Samtlige linjer med undtagelse af den rent københavnske linje F er ramt af voldsomme forsinkelser, trængsel og aflysninger.
Værst ser det ud på Linje E mellem Hillerød og Køge. Fra Hillerød og til Hellerup kører der togbusser med noget, der kommer i nærheden af 20-minuttersdrift. DSB meddeler i en info-sms, at man skal regne med dobbelt så lang rejsetid som normalt. Det betyder, at turen fra Hillerød til Hellerup kommer til at tage en lille time.
Fra Hellerup kører Linje E i minuttal 08, 28 og 48.
I den modsatte retning kører der busser på Linje E mellem Køge og Klampenborg.
Også mellem Farum og Dyssegård er der sat togbusser ind, hvor DSB siger, at der må påregnes dobbelt rejsetid.
Også Lokalbanen er ramt af stormen. Lille Nord er indstillet indtil videre og erstattet af togbusser, mens der ifølge Lokalbanen er forsinkelser på Gillelejebanen.
Læs mere på www.dsb.dk og lokalbanen.dk