Fortsæt til indhold

Brand hos Wavin

Krimi
Michael Wulff

En af Hammels største virksomheder, Wavin, måtte natten til tirsdag slå alarm på 1-1-2, da en støbeovn blev mere varm end normalt og havde sat ild i ovnens omgivelser.
Falck i Hammel rykkede ud med et slukningstog, men kunne ved ankomsten til Wavinvej 1 konstatere, at sprinkleranlægget havde bragt flammerne under kontrol.
Indsatsleder Niels Freudendahl fra Favrskov Brandvæsen var med, da alarmen gik kl 02.35:
"Sprinkleren havde gjort sit arbejde, så vi kunne slukke efter. Vi brugte små to timer på stedet, fordi vi med varmesøgende kamera tjekkede loftet for varme."

Årsagen ukendt

Brandfolkene fandt ikke anden ild, end den, som støbeovnen havde spredt rundt om selve ovnen.
Indsatslederen kan ikke pege på en årsag til branden, som muligvis skyldes elinstallationer eller noget, som er dryppet ned fra den meget varme ovn.
"Ovnen tog så megen skade, at den skal repareres, før den kan bruges igen," vurderer Niels Freudendahl, som også blev alarmeret af den automatisk brandalarm, der starter samtidig med sprinkleren.

Et varmesøgende kamera blev sat ind i jagten på skjulte ildlommer i loftet. Foto: Michael Wulff