Fortsæt til indhold

Nu stiger vandet i Jyllinge

Den forhøjede vandstand i Roskilde Fjord forventes at medføre betydelige oversvømmelser i Jyllinge

Krimi
Arkiv

Midt- og Vestsjællands Politi har netop udsendt om pressemeddelelse, hvor de advarer om, at den forhøjet vandstand i Roskilde fjord forventes at medføre betydelige oversvømmelser i Jyllinge i området omkring Osvej Vest, Osvej og Værebro Å fra Høgevænget til Strandvænget.
Beboere i området opfordres til at sikre deres boliger mod indtrængende vand. Beredskabsstyrelsen placerer sandsække ved indkørslerne til alle veje fra Osvej Vest/Osvej, hvor områdets borgere selv kan afhente sandsække til sikring
Derudover er der et ekstra depot af sandsække på Osvej 3, Jyllinge Nordmark som kan afhentes med bil og trailer ved særligt behov.
Borgere, der ikke selv er i stand til at afhente og håndtere sandsække til sikring af deres bolig, henvises at kontakte Myndighedernes akuttelefon på 70224710. Hjemmeværnet er tilstede og kan hjælpe beboere, der har særligt behov for hjælp.
Send os dine billeder fra stormen på redaktion.egedal@lokalavisen.dk