Meget unge drenge bag falsk indsamling
Spillede handicappede for at få penge
Af Christina S. Johansen
Østjyllands Politiet kontaktede 13. juni to rumænske drenge på blot 13 og 15 år i Vestergade i Aarhus. Drengene stod med et hjemmelavet indsamlingsskema med teksten "handicap international".
De udgav sig for at være døvstumme, og de havde fået flere borgere til at donere dem penge, oplyser Østjyllands Politi.
Det viste sig, at drengene ifølge egen forklaring var kommet alene til Danmark og klarede sig ved at tigge på ovennævnte måde.
Drengene er nu anbragt på et børnehjem i Østjylland for at få afklaring omkring hjemrejse.