Fortsæt til indhold

Kender du rambuktyvene

Guldsmed Allan Kirk-Thomsen i Varde havde natten til tirsdag besøg af rambuktyve

Krimi
Kim Schou

Det første butiksindehaver Allan Kirk-Thomsen tænkte, da han ved 02 tiden natten til i går blev ringet op var, at det da ikke kunne passe, at han skulle rammes for fjerde gang på 10 år.
Ikke desto mindre havde fire hætteklædte personer netop bakket en Ford S Max ind i butiksruden. Der var lige plads mellem en lygtepæl og et træ og via panserglasset som blev trykket ind, havde man kunnet fjerne kanterne og komme ind i butikken.
Derefter havde de hele ni minutter til at smadre og tømme butikken og smutte af sted i to andre biler. En Ford C Max og en Citroen C5. Sidstnævnte blev senere fundet udbrændt i Fredericia.
”Alt var smadret. Der var glas over det hele. Mange smykker er nu i stykker,” fortæller en trist Allan Kirk-Thomsen.
I denne branche er julemåneden en stor måned.
”Jeg har endnu ikke noget tal på, hvor meget der er stjålet for, det skal en status indenfor de næste par dage vise. Men et godt gæt er på mellem en og tre mio. kroner,” fortæller han.
”Heldigvis har gode kolleger kontaktet mig for at tilbyde os ekstra varer. Desuden lukker vi butikken i Blåvand ned, og får smykker og ure derude fra herind.
”Vi håber, at vi er klar til at åbne igen til weekenden,” slutter Allan Kirk-Thomsen.
SE VIDEO:http://www.mynewsdesk.com/dk/syd-og-soenderjyllands-politi/videos/kender-genkender-du-tyvene-13279

Sådan ser butikken ud udefra i dag