Fortsæt til indhold

Listetyv på rov mens familie lå og sov

Krimi
Martin Warming

En familie på Nivå Stationsvej i Nivå fik sig noget af et chok, da de stod op lørdag morgen.
I løbet af natten havde familien nemlig haft besøg af en listetyv, der var brudt ind i huset ved at afliste en rude i en terrassedør, fortæller vagtchef Michael Gaml fra Nordsjællands Politi.
Tyven havde gennemrodet to stuer, mens familien lå på 1. salen og sov, og var stukket af med to bærbare computere, en tablet, et videokamera og en taske, som han formentlig har brugt til at bære tyvekosterne i.
Indbruddet er sket mellem fredag aften klokken 23.30, hvor familien gik i seng, og lørdag morgen klokken 9.30.