Ung kvinde dukkede op hos mand og blev voldtaget to gange
En 23-årig mand er nu sendt to et halvt år i fængsel.
En ung kvinde mødte op hos en mand i juli i 2021
Her blev hun udsat for vold, kvælning og voldtægt.
Tirsdag faldt dommen over gerningsmanden.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Voldtaget to gange
Da kvinden ankom til stedet, blev hun slået, udsat for anden vold og efterfølgende tiltvang manden sig samleje to gange, mens han udsatte den unge kvinde for halsgreb og anden kvælning.
Kvinden gik – ligesom en del andre voldtægtsofre - i chok og anmeldte derfor først måneder efter forholdet til politiet.
»Overgrebssager hvor der først sker anmeldelse længe efter overgrebet, kan være svære at bevise – men resultatet af dommen viser, at det var en rigtig beslutning at rejse sagen,« siger senioranklager Caroline Sophia Tarrow.
Ankedede dommen
Tirsdag vurderede Retten i Glostrup så sagen og sendte den 23-årige mand to et halvt år i fængsel.
»Den unge kvinde mødte efter aftale op på mandens bopæl midt om natten – men hun mødte naturligvis ikke op for at blive udsat for vold og tvunget til sex, og det er hvad der er sket her,« siger Caroline Sophia Tarrow.
Den unge mand har valgt at anke dommen.