Sparkede dør ind og tog kvælertag på ekskæreste
Arkiv
En 37-årig mand havde onsdag formiddag taget turen helt fra sin bopæl i Ringe til Hjelmsvej i Kolding for at opsøge hvad politiet formoder er en ekskæreste. Manden mødte frem på kvindens adresse, sparkede døren ind og tog kvælertag på hende. Han slog desuden den 31-årige kvinde i hovedet flere gange med flad hånd, inden det lykkedes hende at flygte op til en overbo.
Politiet kom frem og fik anholdt manden, han er nu sigtet for ulovlig indtrængen samt vold.