To drenge dømt for graffiti
To 17-årige drenge fik bøder og erstatningskrav for hærværk mod s-tog
Tim Panduro
To drenge på 17 år må have tegnebogen frem, efter at de forleden blev dømt ved retten i Hillerød.
De to blev dømt for at have malet graffiti på et s-tog, der holdt på rangerterrænnet på Hillerød Station.
De to blev grebet på fersk gerning 4. februar klokken 20.50. Her havde de allerede nået at male på toget med maling, de dels havde medbragt og dels fundet på stedet.
Retten valgte at taksere hærværket - som de erkendte - til Seks gange 300 kroner i dagbøder.
Desuden skal de to betale 7940 kroner for at udbedre skaderne samt sagens omkostninger.