Fortsæt til indhold

Krav på over fire års fængsel for brand i Frihjulet

18-årig vil muligvis også blive mødt med krav om udvisning

Krimi
Arkiv

Den 18-årige mand, der er varetægtsfængslet for branden i Frihjulet den 12. marts, vil af anklageren blive mødt med et krav om over fire års fængsel, når sagen berammes i Glostrup Ret.
Den 18-årige er også tiltalt for to brandstiftelser i Vognporten, to røverier mod Aldi, vold og tyveri. Han vil blive fremstillet sammen med tre andre på 16, 17 og 18 år, der vil blive mødt med krav om mindre straffe, for blandt andet medvirken til brand og røveri.
Det fremgår af anklageskriftet, der nu er offentliggjort.
Den 18-årige vil desuden blive mødt med et erstatningskrav i millionklassen og muligvis også et krav om udvisning af Danmark. Ifølge udlændingeloven skal Udlændingestyrelsen høres først, inden dette eventuelt vil blive en del af anklageskriftet.

Nævningesag

Det er endnu ikke afklaret, hvornår retssagen finder sted i Glostrup Ret. Men det ligger fast, at sagen vil blive berammet som en nævningesag, og det er usædvanligt i sig selv.
Tidligere var nævningesager henlagt til landsretten, men domstolsreformen, der trådte i kraft 1. januar, giver mulighed for at byretter som Glostrup Ret kan føre nævningesager.
Det kræver dog, at der er rejst tiltale på over fire års fængsel, og det er som nævnt tilfældet her.
due