Fortsæt til indhold

Ung mand udskrevet efter narkoopgør i Skanderborg

Den 21-årige mand, som natten til torsdag fik et ordentligt lag tæsk i en lejlighed i Skanderborg, er nu udskrevet

Krimi
Af Bettina Sønderskov

Politiet i Skanderborg overvejede i går at fremstille en 18-årig mand i grundlovsforhør, efter at han om natten havde et voldsomt opgør med en person fra den helt nære vennekreds. Opgøret endte med, at politiet blev kaldt ud til en lejlighed på Christen Kolds Vej klokken 03.17, hvor de mødte en 21-årig mand, som var blevet udsat for grov vold af den 18-årige mand.
"Da den 21-årige ikke var i livsfare og blev udskrevet fra sygehuset torsdag, valgte vi ikke at sende voldsmanden i grundlovsforhør, men der kommer et retsligt efterspil," siger lederen af Lokalpolitiet i Skanderborg, Andreas Bryld Hansen.
Ifølge ham handlede opgøret imellem de to bekendte om en narkogæld.