Mand ville forsvare konen mod aggressiv bilist og fik tæsk
Ung mand sog med knytnæve i ansigtet, da en mand kom sin hustru til undsætning
En ung mand er sigtet for vold, efter et møde med et cyklende ægtepar på Søvejen ved Vitved. Her overhalede den unge mand kvinden på en smal vej, samtidig med at en modkørende bilist kørte forbi. Den unge mand kørte derfor meget tæt på kvinden, som gav tegn til, at han skulle sætte farten ned.
Det fik ham til at standse bilen og stige ud, hvorefter han overfusede kvinden. Da manden kom sin kone til undsætning fik han et knytnæveslag lige i ansigtet, hvorefter den unge mand stak af fra stedet.
Ægteparret fik nummerpladen på bilen, og ringede straks til politiet, som fandt frem til ejeren af bilen. Det viste sig, at den unge mand havde lånt sin mors bil, og han skal nu skal afhøres. Det oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.