Anholdt for tyveri og uden kørekort
26-årig havde en uheldig dag
Arkiv
En 26-årig mand havde ikke just en heldig dag torsdag, da han blev anholdt af politiet.
Ved 18-tiden standsede en lokalpolitipatrulje en bil med tre unge i Morbærhaven. Det viste sig, at føreren, den 26-årige, ikke havde kørekort og kørte i en afmeldt bil med stjålne nummerplader.
Da betjentene undersøgte bilen, dukkede seks helt nye smartphones op. Den 26-årige blev anholdt og kørt til Albertslund Politigård, hvor han nægtede tyveri af telefonerne.
Nu undersøger lokalpolitiet, hvor de kommer fra.
due