Nydelige herrer hjælper ældre dame på toget og stjæler hendes pung
Anne Mathilde Friis Larsen
En ældre dame på 78 år blev hjulpet på toget torsdag 16. maj klokken 16 af to nydelige herrer - den ene skaldet, den anden ung. De bar hendes kuffert ombord på toget, hvorefter de to mænd stod af toget igen.
Da toget kørte, viste det sig, at tyvene havde været fingernemme nok til at åbne kvindens lukkede og lynede taske og stjæle hendes pung med 1500 kroner og returbilletten til toget. Det oplyser lokalpolitiet.