Pas på engelsktalende mænd
Susie Jessen
Lokalpolitiet i Kolding advarer nu borgerne om engelsktalende mænd, der dukker op på privatadresser og tilbyder arbejdskraft. På Oehlenschlägersvej i Kolding dukkede to engelske mænd tirsdag op i en hvid Nissan og tilbød arbejdskraft. De blev dog afvist og politiet blev kontaktet. Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding mener ikke, at man skal tage imod englændernes tilbud.
"Det er et tilbagevendende sommerfænomen, at de kommer op og søger arbejde. Det kan blive rigtig dyrt i sidste ende, hvis man siger ja tak, så vi opfordrer til at afvise dem", lyder det fra Poul Steffensen.