kan se frem til sommer uden brugbare arme
Arkiv
På Horsensvej i Tebstrup bakkede en bil lørdag 13.7 klokken 15.47 ud af en indkørsel. Føreren overså en cyklist, som røg op over kølerhjelmen og brækkede venstre skulder og slog højre albue så kraftigt, at den muligvis også er brækket. Dertil kommer et stort kødsår på højre lår.
Føreren af bilen kan se frem til et retsligt efterspil, som kan ende med en betinget frakendelse af kørekortet og helt sikkert en bøde.
"Det er en alvorlig overtrædelse af færdselsloven, når man bakker i sin bil og glemmer at kigge sig for," siger Orla Aagaard, kriminalassistent ved Lokalpolitiet i Skanderborg.