13-årig lommetyv fanget på Hillerød Station
Knægten stjal telefon, mens fra samlede flasker - politiet undersøger, om faderen står bag sønnens tyvetogt
En 13-årig drengs evner som lommetyv viste sig at være temmelig utilstrækkelige, da han onsdag eftermiddag prøvede lykken på Hillerød Station.
Knægten stjal en telefon fra en 28-årig mand fra Gørløse, der ventede på Frederiksværksbanens perron. Den 28-årige opdagede tyveriet og slog kløerne i drengen.
Politiet blev tilkaldt, og såvel drengen som hans far blev taget med på politistationen.
"Hans far fortalte, at han var på stationen for at samle flasker og havde sønnen med", siger specialkonsulent hos Nordsjællands Politi i Hillerød Christian Have.
Drengen er indtil videre den eneste sigtede i sagen, men politiet undersøger faderens rolle.
"Vi skal have set videoovervågningen fra stationen igennem", siger Christian Have.
"Vi har tidligere oplevet, at mindreårige bliver instrueret i at stjæle."
Far og søn bor i asylcenteret Auderødlejren og er asylansøgere i både Danmark og Sverige.