Fortsæt til indhold

Hugger økse i ryggen på kollega: »Jeg slog ikke med kraft«

I alt er tre mænd dømt i sagen.

Krimi
jro

En sag om et voldeligt sammenstød mellem to murersjak på en byggeplads, hvor en mand blev ramt i ryggen af en økse, har nu nået sin afslutning i retten.

Det skriver Fagbladet 3F.

Her fik en 31-årig murerarbejdsmand ni måneders fængsel for at hakke en økse i ryggen på en kollega.

Udover øksen blev der også brugt både svensknøgler og knive i opgøret.

To andre mænd blev i samme sag idømt tre og seks måneders fængsel.

Det var en kamp om pladser på et stillads, der i august 2022 udviklede sig.

Her sparkede en 49-årig murer en af de nu dømt i hovedet med en sikkerhedssko, hvilket fik det hele til at eskalere.

Overvågningsvideo fra pladsen viste i retten slagsmålet - der altså endte med en økse i ryggen på den 49-årige murer.

»Men jeg slog ikke med kraft,« sagde den 31-årige i retten.

De dømte har endnu ikke taget stilling til, om de vil anke dommene.