Fortsæt til indhold

Tyven cyklede væk med smykker og sølvbestikket

To villaer i Sdr. Ege Strandpark har været udsat for indbrud

Krimi
Af Christina H. Langpap

En villa på Sdr. Ege Strandpark ved Ry har natten mellem tirsdag og onsdag været udsat for indbrud. De ukendte gerningsmænd har brudt et værelsesvindue op og gennemrodet hele huset. Her fandt de frem til guld, smykker, sølvbestik og en mountainbike, som de tog med sig da de forsvandt igen.
I samme tidsrum har et nabohus også haft ubudne gæster. Her er det soveværelsesvinduet som er brudt op, hvorefter huset er gennemrodet. Politiet har dog ikke et overblik over hvad der er stjålet her, da husets ejere er på ferie. Det oplyser det lokale politi i Skanderborg.