"Ikke for at skræmme dig, men hør lige hvordan det gik for mig"

"Jeg har meget, som jeg skammer mig meget over," siger Sune Nørgaard med et blik så fast, at man knap ænser hans ellers temmelig iøjnefaldende tatoveringer.
På armene, hænderne, halsen og i ansigtet har han dem. Han ligner en, der har meget at skamme sig over..
"Jeg elsker dig, far" siger den nysgerrige datter, der vil se nærmere på gæsten med notesblokken, mens hun forsøger at charmere sig til en tår saftevand.
"Far elsker også dig, lille skat," svarer den store, skaldede, tatoverede mand, mens han bukker sig ned og kysser hende på panden. Han klasker hende kærligt i rumpetten.
"Løb ind til mor."
Sune Nørgaard er 36 år. Han har siddet i fængsel i seks år for blandt andet bande- og narko-kriminalitet, kidnapning, våbenbesiddelse, dødstrusler og grov vold. Blandt andet i den meget omtalte "toilet-sag" fra Vejle i 90'erne.
Han bor i Fredericia sammen med sin familie. Og han står ved sin fortid, selvom han skammer sig. Og han taler om den, mens hans børn kan høre det. Her er ingen hemmeligheder.

Lorteliv

Sammen med fængselsbetjent Kim Winther fra Statsfængslet i Enner udenfor Horsens, har Sune Nørgaard besluttet sig for at advare andre unge mod at opsøge det liv, han selv fik. Ikke med formanende ord og advarsler. Men med en klar, upoleret fortælling om hans eget liv.
En fange og en vagt ser forskelligt på alt. Så det er kommet bag på dem begge, at de fandt sammen i projektet, som de kalder Fight Crime.
"Vi besøger skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, politiet og andre, der vil høre om livet i et fængsel og om hvordan mit liv endte, hvor det gjorde. Og jeg kan se, at fortællingen rammer plet. Jeg kan genkende en rod, så snart jeg træder ind i lokalet. Den slags, der ikke vil høre på, at han er ude på et skråplan. Men min fortælling lytter han til med åben mund, indtil han genkender sig selv i den," siger Sune Nørgaard.
Han ønsker ikke at være formanende, men han lægger heller ikke fingrene imellem.
"Bandelivet er et lorteliv. Dine såkaldte venner er ikke dine venner. De vil stikke en kniv i ryggen på dig. Og når du ryger i fængsel, ser du intet til dem," siger han.

14 år

For Sune Nørgaard gik livet for alvor galt, da han var 14 år.
"Min familie var dysfunktionel. Jeg gik i sjette klasse på min fjerde skole. Min storebror var lige død af narko. Jeg blev mobbet på skolen, og en dag gav jeg de to værste mobbere tæsk. Også mere end de havde fortjent. Jeg blev smidt ud af skolen, men jeg nåede at lære hvad man kan bruge folks frygt til," siger han.
På en efterfølgende specialskole kom han i yderligere dårligt selskab.
"Vi røg hash og drak. Selv lærerne drak. På en udflugt bad læreren os 16-årige elever om at køre bilen tilbage, mens han selv sov på bagsædet," siger Sune Nørgaard.
Derefter gik det værre og værre, med flere og flere ulovligheder og stærkere og stærkere tilknytning til bander og kriminelle.
Som 17-årig fik han for første gang en dom. Det var noget med æreskrænkelser og en spytklat. Detaljerne fortager sig i mængden af domme og sager.

Vendepunktet

Senere i livet var Sune Nørgaard medskyldig i den såkaldte Toilet-sag fra Vejle.
Han var med til at kidnappe en mand og holde ham indespærret på et toilet i seks timer, hvor offer6et blev tæsket, truet og tisset på.
Den sag sendte Sune Nørgaard i fængsel igen.
Senere mødte han sin Anja.
Hun havde tre børn. Siden har de fået yderligere to.
"En dag sidder jeg i en bil med en skarpladt pistol. Politiet er efter os, og jeg kaster pistolen ud af vinduet. Politiet ransager forgæves bilen og slipper os løs igen. Da vi kører derfra, får jeg for første gang et skud dårlig samvittighed. Jeg tænkte på familien, som jo regnede med, at jeg kom hjem. Med det live jeg førte, risikerede de en dag at vente forgæves. Dét kommer jeg i tanke om der i bilen. Og det giver mig dårlig samvittighed," siger han.
I tiden derefter konkluderede han med sig selv, at det skulle være slut med kriminalitet.
"Jeg blev mæt af falske æresbegreber. Og jeg blev træt af et liv, hvor venner stikker hinanden. Jeg var blevet slidt af det. Og de tanker startede et skred, hvor jeg fik vendt om på min fornemmelse for godt og ondt," siger han.

Svært at gøre noget

Sune Nørgaard ved godt, at han meget tidligt i sit liv burde have opdaget den glidebane, han var kommet ud på.
"Men folk opdager det ikke selv. Man forsvarer sine valg og indser ikke med sig selv, at det er ved at gå helt galt for en selv. Og velmenende pædagoger kan ikke åbne folks øjne. Men det kan Kims og mit foredrag. Mit eget liv ville i hvert fald have været anderledes, hvis jeg som 14-årig havde mødt sådan en som mig," siger Sune Nørgaard.



"Man bliver træt af at begrave tre-fire
venner om året. Jeg har begravet 30."
Sune Nørgaard Voldsdømt foredragsholder

"Meget gik galt i mit liv. Men det var mobning, der for alvor væltede læsset. Så jeg bliver hys, når oplever mobning."
Sune Nørgaard Voldsdømt foredragsholder