Stjal smykker og sølvtøj
Af Christina H. Langpap
En familie, fik en træls afslutning på ferien, da de vendte hjem til deres villa på Rimmersvej i Ry. I deres ferie havde ubudne gæster nemlig været på besøg. De ukendte gerningsmænd kom ind af et nordvendt badeværelsesvindue, som tyvene brød op. Herefter gennemrodede de huset og tømte det for smykker og sølvtøj, som de stak af med. Det oplyser politiet i Skanderborg.