Fortsæt til indhold

Musiklærer havde ekstrem-sex med elev: Nu arbejder han på en genbrugsplads

Torsdag er den tidligere lærer blevet idømt et halvt års fængsel.

Krimi

En 45-årig musiklærer er blevet idømt seks måneders fængsel for - gennem flere år - have haft et anseeligt antal samlejer med en ung elev.

»Læreren udnyttede sin erfaring og alder samt sin stilling,« skriver Statsadvokaten i København på Twitter.

Ekstra Bladet skriver at den nu dømte var mentor for den unge kvinde.

Han har i retten erkendt at have haft ekstrem sex med den nu 25-årige kvinde. Han fastholdt dog, at det foregik frivilligt.

Ifølge anklageskriftet skal det være sket over 100 gange.

I retten blev han frikendt for anklagerne om voldtægter og ulovlig tvang.

Ifølge mandens forsvarer er den 25-årige kvinde »dybt utroværdig«.

Det kobler hun blandt andet op på beskeder til læreren med ordene »jeg elsker dig« og kvindens deltagelse i arrangementer, hvor den nu dømte også deltog.

Den 45-årige mand arbejder ikke længere som musiklærer, men på en genbrugsplads.

Han er tidligere blevet frikendt i byretten.