Fortsæt til indhold

Indbrudsramt mand får konfiskeret hash

En 20-årig mand fik konfiskeret 7 gram hash efter indbrud

Krimi
Anne Mathilde Friis Larsen

Onsdag 23.4. var en rigtig dårlig dag for en 20-årig mand på Poul La Cours Vej i Skanderborg.
Først havde han indbrud i sin lejlighed. Mandens nabo hørte, der blev banket på den 20-åriges dør, og da den ikke blev åbnet, blev den sparket ind. Naboen ringede straks til politiet, som rykkede ud og fandt en 17-årig mand i området med en taske fra lejligheden. Han blev anholdt, afhørt, sigtet og afhentet af sin far. En anden mand, der beskrives som mørklødet og iført hvid jakke, stak af fra stedet og er i skrivende stund eftersøgt af politiet.

Da politiet senere på dagen vendte tilbage til lejligheden for at sikre spor, var indehaveren af lejligheden, den 20-årige mand kommet hjem. Han havde 7 gram hash liggende på sit bord, som politiet konfiskerede med det samme.