Teltgæster fik en kedelig start på Smukfest
3000 kroner, ni kasser drikkevarer og tre tasker fyldt med tøj stjålet fra telt på boldbanerne i Skanderborg
Af Bettina Sønderskov
Selvom beboerne i et blåt otte-personers iglotelt havde taget deres forholdsregler og sat en hængelås på teltet på FC Skanderborgs boldbaner, da de forlod det mandag aften, var alt stjålet, da de vendte tilbage tirsdag morgen klokken 7. En eller flere tyve havde nemlig skåret teltet op og ribbet det for alt af værdi. Tyven slap afsted med tre sportstasker med tøj, seks kasser øl, tre kassser Sommersby og en pung med 3000 kroner, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.