Fortsæt til indhold

22-årig dræbt

Krimi
Susie Jessen

En 22-årig mand fra Vonsild blev tirsdag formiddag dræbt ved et alvorligt trafikuheld på Haderslevvej ved Krathusvej i Kolding. Kort efter klokken 10.00 kom den 22-årige kørende på en knallert på cykelstien på Haderslevvej mod Kolding. Han svingede ud på vejbanen, da han skulle overhale en cyklist. Her bremsede den forankørende bil, som holdt tilbage for en anden bil, der skulle dreje til højre. Her valgte den 22-årige at svinge venstre om de to biler, hvor han ramte den ene bil med sin arm. Her mistede han kontrollen over knallerten og røg ud på vejbanen i modsatte spor. I faldet mistede manden sin hjelm og blev derefter ramt af en modkørende bil. I følge lokalpolitiet i Kolding, var han død på stedet. På trods af forsøg på genoplivning, var der ikke noget at gøre.
Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Pårørende er underrettet.