Fortsæt til indhold

Fratag dem retten til at eje dyr

Ifølge Dyrenes Beskyttelse vil hverken bøde eller fængsel til de to unge mænd, som mishandlede en svane til døde på Roskilde Fjord, tjene noget formål.

Krimi
Af David Foli

I sidste uge fik politiet fat i de to unge mænd, som 24. juli i en jolle sejlede ind i en svaneflok på Roskilde Fjord og for øjnene af chokerede vidner på landjorden jagtede og gentagende gange slog en svaneunge med en åre, så den døde.
De to mænd på 19 og 20 år er fra Skibby-området, og de kan nu se frem til en sigtelse efter Dyreværnsloven. Ifølge Dyrenes Beskyttelse rummer Dyreværnsloven gode muligheder for at straffe dyremishandlerne.
Men Dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen. savner dog hårdere sigtelser i denne sager.
"Strafferammen i henhold til Dyreværnsloven har vi ikke noget problem med, for der er mulighed for at idømme så hårde straffe som det skal være. Taler man om dyremishandling i den grove ende, så kan man idømme lige så høje bøder, som det skal være - det er afhængigt af folks indtægter - man kan også frakende folk retten til at have med dyr at gøre, og man kan idømme fængsel op til to år. Så mulighederne er til stede," siger Jens Svenningsen til Lokalavisen Hornsherred og fortsætter:
"Domstolene afgører straffen på baggrund af de sigtelser, der rejses af politiets jurister, og der ville vi ønske, at man bevægede sig lidt længere til højere på den skala, man arbejder ud fra. Så man gav dommerne mulighed for at idømme nogle hårdere straffe, og så ville vi ønske, at dommerne også gjorde det."
Ifølge Jens Svenningsen arbejder anklagemyndigheden udfra en firetrins-skala. Sager i den milde ende af skalaen karakteriseres som "væsentlig ulempe for dyret". Disse sager bliver altid afgjort uden sagen kommer fra retten ved, at politiet giver en bøde.
Næste trin er "uforsvarlig behandling af dyr". Disse sager kommer oftest i retten, men politiet kan også vælge at nøjes med en bødestraf. Næste trin karakteriseres som "groft uforsvarlig behandling af dyr", og her er der både mulighed for fængselsstraf og frakendelse af retten til at have med dyr at gøre. Sidste skridt på skalaen er "groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling". I den slags sager bliver retten til at have med dyr altid berørt.
Ifølge Jens Svenningsen falder sagen fra Skibby ind under kategorien groft uforsvarlig behandling af dyr.
"Når der populært sagt er lig på bordet, så plejer man, at være ovre i denne kategori. Og det giver mulighed for at rejse en sigtelse, der både giver fængsel men mere væsentligt, der kan frakendes retten til at beskæftige sig med dyr enten i en årrække eller for livstid," siger Jens Svenningsen og fortsætter:
"Vi så gerne, at man oftere i sigtelserne bevægede sig fra uforsvarlig behandling til groft uforsvarlig behandling, så man havde muligheden for at fratage dem retten til at have dyr. Som jeg forstår sagen fra Skibby, så er der tale om to unge fyre formentlig uden ret stor indtægt, hvor det kan være flintrende ligemeget om de får 1.000 kroner eller 5.000 kroner i bøde - får de mere end 5.000 kroner i bøde kommer borgerne til at betale via skattebilletten. Så bøden er ikke afgørende. At putte to knægte i fængsel, som har brugt det her som en metode til at se, hvem af dem der var mest mandlig, det tjener heller ikke noget formål. Men at fratage dem retten til at eje nogle dyr i en periode, det kunne godt være et alvorligt slag, og det ville jeg synes kunne være en fin straf."