Fortsæt til indhold

"Der er rockertræf i Frederikssund"

Krimi
Af Birgitte Masson

Idyllen i Grønlien Haveforening blev for en stund afløst af ophidsede unge torsdag aften.
Gennem et anonymt tip havde politiet nemlig fået at vide, at der var rockertræf i Grønlien som ligger ved Slåenbjerghuse i Frederikssund.
Politiet havde mistanke om, at nogle af personerne i Grønlien muligvis var i besiddelse af våben, patruljevognene var derfor hurtigt fremme.
Flere personer blev visiteret, og det hidsede tilsyneladende en 27-årig mand fra Skuldelev så meget op, at han i følge politiets oplysninger kom med trusler mod betjentene i stil med: " Vi kommer efter jer", og "Nu bliver det svært for jer".
Det skal man som bekendt ikke true ordensmagten med, den 27-årige blev derfor anholdt og fremstilles i dag (fredag red.) i Retten i Hillerød.
Den 27-årige er i forvejen godt kendt af politiet.