“Politiet gad ikke komme”

En hyggelig bytur med veninderne udviklede sig i weekenden til en mildest talt forfærdelig oplevelse for M fra Frederikssund.
Først blev hun nemlig overfaldet på et toilet - og da hun efterfølgende ville anmelde episoden til politiet, afviste politiet -ifølge hende - at sende en patrjulevogn.
“For nu var overfaldet jo stoppet.”

På toilettet

Det er nu tre dage siden, at hun på en pigetur i Frederikssund midtby brutalt - og i følge M - fuldkommen umotiveret blev overfaldet på Cafe Frejas toilet.
"Jeg var gået på wc sammen med en fra selskabet, da der pludseligt blev råbt: 'Hvad fanden kan det tage så langt tid for', mens der blev hamret uhæmmet og voldsomt på toiletdøren. Så blev lyset slukket. Jeg sagde, at de lige skulle tage det stille og roligt. Lyset var blevet tændt igen, da jeg åbnede døren. Jeg var ved at spænde mit bælte, og nåede dårligt at fatte, hvordan den lyshårede pige pludselig stod inde på det lille bitte toilet.”
M spørger surt, om hun må have lov til at komme ud, men der bliver bare råbt op.
Og da hun forsøger at få kvinden til at flytte sig, går det helt galt:
“Ud af den blå luft tager hun fat om min hals og klemmer til, imens hun råber, og jeg tænker, om jeg skal kvæles nu.”
I selvforsvar får M fat om den lyshårede kvindes hals, og så går hendes mørhårede veninde også til angreb på M.
"De to kvinder pressede mit hoved ned i toiletkummen. “Nu får jeg smadret mit ansigt.” Den tanke farer gennem mit hoved samtidig med, at jeg panikker Jeg husker, at jeg på et tidspunkt fik famlet mig frem til deres hoveder, hvorefter jeg bankede dem sammen. Det fik dem til at slippe, så jeg kunne komme væk."

'Stadig mærker

De 15 cm lange sår på M's hals, sporene fra kvindernes negle, er stadig tydelige. M er stadig hævet og øm, men mest af alt er hun chokeret.
Chokeret over at hun blev overfaldet.
Og endnu mere chokeret over, at politiet ifølge hende ikke ville gøre noget ved det - til trods for, at hun kunne udpege overfaldskvinderne.
M ringede nemlig med det samme til politiet. Hun fortalte sin historie, og spurgte herefter hvad hun skulle gøre.
Til det svarede betjenten ifølge M, 'at det jo var stoppet, så der var ingen grund til at komme'.
Da M spurgte, om de ikke kunne sende en vogn, fordi de to kvinder stadig befandt sig på stedet, blev der i følge M ordret svaret:
'Nej, for hvis der ikke er nogle vidner, så holder den ikke i Byretten.'
“Jeg blev fulgt hjem af et par af de piger, som jeg havde været i byen med. Min mand sov men vågnede, og da han så mig spurgte han, om vi ikke skulle køre på hospitalet.”
Men M ville bare have lov til at sove. Klokken var omkring et om natten, M skulle møde på arbejdet næste morgen, og hun vidste, at hun så ikke ville være i stand til at arbejde, hvis hun ikke fik sin søvn.
“Jeg lå med en frossen pose ærter på halsen hele natten, det tog noget af smerten og hævelsen,” fortæller M.
I dag sidder hun ikke bare tilbage med de synlige mærker efter overfaldet, hun sidder også med en tom fornemmelse indvendigt. Hun forstår ganske enkelt ikke, at politiet nægtede at reagere på hendes råb om hjælp.
Hos Nordsjællands Politi vil man nu undersøge sagen, inden man kommer med en udtalelse.