Vold på Lindas Bodega i Galten
En 18-årig mand anmeldte søndag, at han havde fået en flænge i panden og en tand slået ud lørdag aften
Anne Mathilde Friis Larsen
Voldsepisoden skete angiveligt lørdag 31. august klokken 22.30 på Lindas Bodega i Galten. Den 18-årige mand, som er fra Galten, har fortalt politiet, at han fik to knytnæveslag i ansigtet, som resulterede i en flænge i panden og en mistet tand. Han fortalte også, at han kender gerningsmanden. Politiet har dog endnu ikke fået detaljerne om gerningsmanden fra den 18-årige, som måtte en tur på skadestuen i Aarhus.
Politiet afhører den 18-årige og andre implicerede i løbet af denne uge, oplyser vicepolitikommissær Martin Husted fra Lokalpolitiet i SKanderborg.