Mindre pjækkeri forebygger at børn og unge laver kriminalitet

Vejle Kommune har sat sig som mål at reducere ulovligt fravær i skolen med 25 procent fra 2014 til 2018. Målsætningen om mindre skolefravær er et af indsatsområderne i en ny strategi for forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet, som blev præsenteret i Bygningen i Vejle i fredags.
“Et centralt omdrejningspunkt er at begrænse fravær, og undgå at unge dropper ud af skolen,” siger Helle Brynaa, SSP-leder i Vejle Kommune.
“Gode relationer er altafgørende for, om børn og unge begår kriminalitet. Det gælder ikke mindst i skolen, hvor det er vigtigt, de har kammerater og føler, de hører til. Det er afgørende, de kan blive i klassen, selvom vi godt ved, det er en meget stor opgave at rumme alle elever i en klasse,” uddyber SSP-lederen.
“Det er en opgave, som hverken politiet, skolen eller sundhedsplejen kan klare alene, men vi kan gøre en forskel med en koordineret indsats.”
Vejle Kommune har i den forbindelse søgt Trygfonden om penge til at uddanne lærere, politi og sundhedsplejepersonale, så de ved fælles hjælp kan bidrage til, at udsatte børn og unge pjækker mindre og ikke dropper ud af skolen. Pengene skal gå til en uddannelse i såkaldt “situationel forebyggelse.”

Skolehentere

Kommunen vil lave et pilotprojekt, hvor frivillige skal hjælpe med at hente børn, der ikke kommer i skole. Det kan være en fast aftale om at hente og bringe bestemte elever til og fra skole, og man kan også forestille sig, at de frivillige skal hente børn, når de ikke dukker op i skolen uden at have en lovlig begrundelse.
“Det kan for eksempel være pensionister eller arbejdsløse, som kan blive skolehentere,” siger SSP-lederen.
Hun nævner også, at man kan lave “gå-busser,” hvor de frivillige går rundt i et område og henter elever.

Mindst én voksen

Det med at børn og unge skal have gode relationer går igen i kommunens nye strategi for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Kommunen har sat sig som mål, at alle børn og unge skal have en god og fortrolig relation til mindst én voksen.
Det vil normalt være en eller begge forældre, som er barnets eller den unges fortrolige. Der hvor det går galt, er ofte i familier med problemer, hvor forældrene har problemer og derfor ikke har overskud til at tale med barnet, lytte og hjælpe. Det kan også være, at barnet simpelthen ikke har forældre, og når forældrene enten er fysisk eller mentalt fraværende, er det vigtigt, at andre tager over, siger SSP-leder Helle Brynaa.
“Det kan for eksempel være en lærer eller klubpædagog, der er barnets fortrolige, og som barnet er tryg ved.”
Som et led i den nye forebyggelsesplan skal daginstitutioner, skoler og klubber mindst én gang om året vurdere, om alle børn har mindst én fortrolig voksen. Børnene bliver også selv spurgt, om de føler, de har en fortrolig voksen.
“Den nye strategi er meget konkret og handlingsorienteret, så vi om fire år kan gå ind og måle, om den virker,” siger SSP-leder Helle Brynaa.
Kommunens nye forebyggelsesstrategi for 2014-2018 skal op i byrådet i efteråret.