Fortsæt til indhold

Mand dræbt af tog i Aarhus

Krimi
Grethe Bo Madsen

En mand blev tirsdag midt i myldretiden dræbt af et tog på Grenåbanen i det centrale Aarhus. Påkørslen skete kl. 16.45 ved jernbaneovergangen i krydset mellem Nørreport og Kystvejen, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Carsten Dahl. De nærmere omstændigheder ved påkørslen er endnu uklare, og politiet er stadig ved at klarlægge, hvordan ulykken skete.