Cykeltyve røg i fængsel og udvises
Michael Wulff
OPDATERET: To mænd på henholdsvis 21 og 22 år fra Litauen blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her erkendte de sig begge skyldige i to cykeltyverier fra henholdsvis Hinnerup Station samt Jægergårdsgade i Aarhus.
Begge blev idømt 30 dages fængsel, som er påbegyndt med det samme. Herefter udvises de af Danmark med et indrejseforbud på seks år i bagagen.
Det var en politipatrulje, som spottede de to, da de kom kørende i en engelsk indregistreret bil i Sabro vest for Aarhus med cyklerne i bilen. Herefter blev de anhodt, oplyser Østjyllands Politi.