Tre indbrud og to tyveri fra personbiler i nat
Der har været tre indbrud i kommunen i går torsdag 10. oktober og i nat.
I skovby gik det ud over en villa på Kristinedalsvej, hvor en rude blev knust og smykker stjålet.
På Tåningvej ved Skanderborg forsøgte gerningsmanden at komme ind flere steder før det lykkedes at bryde et kældervindue op. Der blev stjålet to Samsung fladskærmsfjernsyn, en Dell bærbar computer, en Playstation 3 samt smykker og mærketøj.
Heimdalsvej i Ry var også indbrudsramt. Et værelsesvindue blev brudt op i en villa, og der blev stjålet guldsmykker, et omega ur, 110 us dollars, 95 canadiske dollars og 140 euro.
På Godthåbsvej var der tyveri fra to biler. Der blev knust ruder i begge biler og stjålet solbriller, en iphone og en taske.
I går var Lokalpolitiet på gaden ved Bloms Butikker, hvor de informerede om, hvordan du kan sikre dit hus mod indbrud, når du skal på ferie. De fik uddelt alle deres 500 foldere og har derfor været nødt til at bestille flere. Igen i eftermiddag kan du dukke op i Bloms Butikker mellem klokken 15-18 og få en folder.
Lokalpolitiet opfordrer til, at man kontakter dem på 1-1-4, hvis man ser noget mistænkeligt i sit nærområde. Det gælder både folk, der går, cykler og kører rundt i området, som ikke hører til.