Fortsæt til indhold

Mistænkt for trafikdrab troede hun påkørte et dyr

48-årig kvinde anhoildt efter tip fra Falck-ansat

Krimi
Arkiv

En 48-årig kvinde er anholdt, mistænkt for at være den efterlyste flugtbilist, som mandag aften ved 19-tiden trafikdræte en 72-årig fodgænger i krydset mellem Rungstedvej og Bøgebakken i Hørsholm.
Det var et tip fra en ansat hos Falck, som førte politiet på sporet af kvinden. Hun kontaktede Falck for at få bilen transporteret til et værksted, og hun blev kort før klokken fire natten til tirsdag anholdt ved sin bopæl i Hørsholm.
Skaderne på køretøjet menes at kunne stamme fra ulykken, og derfor er kvinden mistænkt. Under afhøringen af kvinden tirsdag formiddag har hun dog forklaret, at hun troede, at hun havde påkørt et dyr på strækningen, hvor ulykken skete, og hvor der er et areal med skov.
Selv om den påkørte 72-årige mand fik hurtig førstehjælp, blev han erklæret død af akutlægen på stedet.

Foto: Morten Timm

Sigtet for uagtsomt manddrab

Ud over uagtsomt manddrab og overtrædelse af færdselsloven blev kvinden sigtet for ikke at være kommet den kvæstede mand til undsætning, da det er strafbart ikke at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare.