Nærpolitiets ruder smadret
Michael Wulff
Østjyllands Politi fik søndag aften kl 18.06 en anmeldelse om, at flere ruder i Nærpolitistationen i Hadsten var knust.
“Vi har fået smadret to ruder i døren samt en rude ved siden af postkassen,” fortæller politiassistent Michael Sams, der mødte ind mandag morgen.
En glarmester er tilkaldt.
“Og så kan vi håbe på, at vi får energiruder sat i,” siger Sams, der ikke har noget bud på, hvem der har forøvet hærværket i weekenden.