Død mand var ikke efterlyste Svend
Det lig, der fredag morgen blev fundet ved Hundested Havn, er identificeret
Fredag morgen fandt Nordsjællands Politi liget af en druknet mand ved Hundested Havn. Manden er nu identificeret, oplyser politiet.
Der var ikke tale om den efterlyste og demente Svend Funder fra Melby, men derimod en 65-årige hjerneskadet mand, som Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste i torsdags, hvor han forsvandt fra sit hjem i Rørvig i Odsherred Kommune.
Dermed fortsætter eftersøgningen af Svend Funder, som Nordjællands Politi blandt andet har eftersøgt i området ved Jægerspris.
Signalement
Svend Nico Funder beskrives som værende:
74 år
165 cm høj
Spinkel af bygning
Kort gråt hår
Gråt fuldskæg
Bærer briller
Han var kørende på en sort "Raleigh" damecykel med sort cykelkurv og var formentlig iført mørkeblå nylonjakke, mørkeblå strikket hue, mørke benklæder, brune snørresko og havde en rød ”Fjellräven”-rygsæk med sig.