Fortsæt til indhold

Cyklist slæbt under lastbil

En kvindelig cyklist blev mandag morgen kørt ned bagfra af en lettisk lastbilchauffør

Krimi
Af Mette B. Sørensen

En 35-årig kvinde fra Smørum blev mandag morgen kørt til observation på Herlev Hospital efter, at være blevet kørt ned bagfra af en lastbilchauffør.
Kvinden, der kom kørende i østlig retning af Hassellunden i Smørum mandag morgen kl. lidt i halv ni, blev fanget under lastbilen, der drejede fra Skebjergvej ind på Hassellunden.
Hun blev herefter slæbt kortvarigt under lastbilen, men til alt held, er hun tilsyneladende sluppet uden større mén, oplyser vicepolitikommissær ved Nordsjællands Politi, Anne Alsøe.
Til gengæld er hendes cykel ødelagt.
Chaufføren er en 44-årig mand fra Letland.

To trafikuheld i Smørum

Tidligere samme morgen var uheldet også ude i Smørum.
Kl. lidt over halv otte kolliderede en 19-årig billist med en 18-årig knallertfører, da den kvindelige billist i lav fart svingede til venstre fra Blomsterhaven ud på Smørum Parkvej.
Hun kom i svinget til at ramme den kvindelige knallertfører, der kom kørende af Smørum Parkvej.
Til alt held kom knallertføreren ikke alvorligt til skade, fortæller Anne Alsøe.