Fortsæt til indhold

Tyr skulle slagtes - men mand brækkede benet

Krimi
Susie Jessen

Tirsdag eftermiddag skulle en tyr slagtes på en gård på Kærmøllevej i Hejls. Medarbejderne havde fået et reb omkring tyren og forsøgte at få den ud fra stalden.
Tyren har måske vidst, at der var fare på færde, for den gav medarbejderne kamp til stregen og væltede en halvmur, som faldt ned over en af medarbejderne - en 29-årig mand. Dette resulterede i, at han brækkede benet.

Tyren måtte dog til sidst lade livet som planlagt og sagen er nu sendt videre til arbejdstilsynet.