Udvist af Danmark: Litauer viste falske dokumenter
Camilla Olesen
En 60-årig mand fra Litauen var en tur i grundlovsforhør i dag for at have fremvist falske dokumenter, da han blev stoppet ved Blankhøj på den Østjyske Motorvej.
Hans falske papirer bestod i en ferieerklæring, som dokumenterede ferie fra 11. oktober til 26. oktober for at undgå at forevise køre- og hviletidsoplysninger i form af diagram for denne periode.
Manden blev standet i forbindelse med en lastbilskontrol, hvor han var fører af en lastbil med sættevogn, oplyser Østjyllands Politi.
Efter grundlovsforhøret fik den 60-årige mand en straksdom på 30 dages fængsel, udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.