Fortsæt til indhold

Flere bilister bragede sammen på motorvejen

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag 12. november til onsdag 13. november

Krimi
Camilla Olesen

Færdselsuheld
Østjyske Motorvej 8200 Aarhus N
Sket: 12/11/2013 07:25
En 33-årig kvindelig bilist førte personbil ad Østjyske Motorvej mod syd i 2. vognbane, hvor hun i tættere trafik måtte foretage opbremsning for et ukendt forankørende motorkøretøj. En 41-årig mandlig bilist som kørte umiddelbart bagved part 3 i 2. vognbane kunne i forbindelse med opbremsningen ikke nå at bremse hvorfor han påkørte den 33-årig bagfra. En 49-årig mandlig bilist kunne i forbindelse med opbremsningen ikke nå at bremse, hvorfor han påkørte den 33-årige bagfra.
Indbrud i børnehave/vuggestue/fritidshjem
Emmasvej 8220 Brabrand
Sket: 11/11/2013 18:30 Til 12/11/2013 06:30
Indgang muligvis med rette nøgle. Stjålet: mobiltelefon mrk. Nokia C2.

Indbrud i privat kontor i øvrigt
Mejlgade 8000 Aarhus C
Sket: 11/11/2013 18:30 Til 12/11/2013 08:30
Hoveddør opbrudt. Plade i dør ind til kontor sparket ind. Stjålet: frimærker.

Indbrud i forretning i øvrigt
Viborgvej 8210 Aarhus V
Sket: 11/11/2013 17:30 Til 12/11/2013 07:30
Bagdør opbrudt. Stjålet: kassebeholdning, sparegris med mønter.

Indbrud i lægekonsultation og lignende
Stationsvangen 8541 Skødstrup
Sket: 13/11/2013 01:48
Sydvendt vindue opbrudt. Stjålet: minimum 2 stk. Nana Ditzel stole mrk. Trinnidad.

Indbrud i privat beboelse
Sjællandsgade 8000 Aarhus C
Sket: 11/11/2013 21:30 Til 12/11/2013 00:30
Kældervindue forsøgt opbrudt. Kælderdør opbrudt. Færden i stueetagen i køkken og stue. Stjålet: Apple iPhone, IPad, 2 bærbare PC’er.

Indbrud i privat beboelse
Enghavevej 8260 Viby Jylland
Sket: 12/11/2013 08:00 Til 12/11/2013 14:45
Terrassedør opbrudt. Stjålet: 6 stk. 7’er stole med sort læder, 1 stk. Svanen sort læder, Mac book pro.
Indbrud i privat beboelse
Nordre Strandvej 8240 Risskov
Sket: 08/11/2013 16:00 Til 12/11/2013 20:00
Vindue ind til stue opbrudt, formentlig med koben. Stjålet: guldsmykker fra badeværelset.

Indbrud i privat beboelse
Reykjaviksgade 8200 Aarhus N
Sket: 12/11/2013 07:30 Til 12/11/2013 20:45
Rude i terrassedør knust. Stjålet: smykker.

Indbrud i privat beboelse
Frisenholt 8310 Tranbjerg Jylland
Sket: 12/11/2013 10:00 Til 12/11/2013 22:20
Vindue ved siden af terrassedør opbrudt. Stjålet: guldsmykker bl.a. en speciel slipsenål fra Grønland samt en glat guld vielsesring med indgravering og Euro.

Indbrud i privat beboelse
Pilegårdsvej 8361 Hasselager
Sket: 12/11/2013 19:10 Til 13/11/2013 00:01
Vindue opbrudt. Rude aflistet i terrassedør. Stjålet: Tasker, parfume og ure.

Indbrud i privat beboelse
Vorregårds Alle 8200 Aarhus N
Sket: 12/11/2013 12:00 Til 12/11/2013 14:30
Hoveddør opbrudt. Det er ikke opgjort hvad der er stjålet.

Indbrud i privat beboelse
Bangsboparken 8541 Skødstrup
Sket: 12/11/2013 09:00 Til 12/11/2013 18:00
Terrassedør opbrudt. Stjålet: TV.

Færdselsuheld med personskade
Kirkevænget 8310 Tranbjerg Jylland
Sket: 12/11/2013 10:46
En 11-årig dreng på cykel kørte ad Kirkevænget i østlig retning. En 76-årig kvindelig bilist kørte ad Kirkevænget i sydlig retning. Cyklisten overså sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran bilisten hvor der skete påkørsel. Cyklisten blev bragt til skadestuen.

Færdselsuheld med personskade
Viborgvej 8381 Tilst
Sket: 12/11/2013 14:08
En 46-årig mandlig bilist holdt stille på en grus holdeplads på Viborgvej ca. 200 meter sydøst for E45. En 58-årig kvindelig bilist kørte umiddelbart bag den 46-årige ligeledes på Viborgvej i sydøstlig retning. Da den 58-årige kørte forbi den 46-årige svingede den 46-årige ud fra grus holdepladsen, hvorved der skete sammenstød mellem de to køretøjer. Den 58-årige kvinde blev bragt til skadestuen.

Spirituskørsel
Grenåvej 8240 Risskov
Sket: 12/11/2013 03:12
En 22-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at manden var påvirket af spiritus samt euforiserende stoffer. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Spirituskørsel
Dynkarken 8000 Århus C
Sket: 12/11/2013 22:17
En 55-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at manden var påvirket af spiritus. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.