Fortsæt til indhold

Prostitueret overfaldet og røvet af utilfreds kunde

Krimi
Susie Jessen

Søndag aften blev en 21-årig kvindelig prostitueret fra Estland overfaldet og røvet af en kunde på et bordel i Låsbygade i Kolding. De to blev uenige om betalingen i forbindelse med mandens besøg på bordellet. Dette resulterede i, at manden rev kvinden i håret, tog fat om halsen på hende og skubbede hende. Derefter stjal han mellem 8000 og 10.000 kroner fra bordellet, inden han stak af.
Manden beskrives som mellem 30-35 år og arabisk af udseende. Han var tyndhåret med høje tindinger og bar en grønlig/grålig hættetrøje med lommer foran. Han havde mørke sko på og almindelige jeans.
Hvis der er nogen, der har set manden i området omkring Låsbygade omkring 22.30 søndag aften, vil politiet gerne høre mere. Lokalpolitiet i Kolding kan kontaktes på telefon 114.