Fortsæt til indhold

I koma efter alvorligt styrt

Triatlon-europamester Camilla Pedersen er lagt i koma efter alvorlig ulykke ved Darum tirsdag aften

Krimi
Rune Weitling

Det er på mange måder nu, at Europamester i triatlon Camilla Pedersen skal kæmpe sit livs kamp.
Den esbjergensiske jernlady er pt. indlagt på intensiv afdeling på Odense Sygehus, efter hun har pådraget sig kraniebrud og kritiske blødninger omkring hjernen som følge af et styrt til cykeltræning tirsdag aften. Det skriver Dansk Triatlon Forbund på dets hjemmeside.
Ifølge Syd og Sønderjyllands politi skete uheldet på Videkærvej ved Darum syd for Esbjerg. Hvor en gruppe børn krydsede kørebanen foran gruppen af cykelryttere. De forreste i gruppen bremsede hårdt op, men Camilla Pedersen opdagede for sent, at den forankørende bremsede. Hun kørte derfor op bag i ham og ramte derefter asfalten. Det skriver jv.dk.
Ifølge landstræner i Dansk Triathlon Forbund, Michael Krüger, har Camilla Pedersen været igennem to operationer, og hun vil blive holdt i kunstigt koma indtil weekenden for at give hjernen maksimal ro og mulighed for restitution.
Man forventer ikke afgørende nyt indtil da.