Truende mand medbragte taske med økse og sorte sække
Af Birgitte Masson
En 47-årig mand som tidligt fredag morgen kom gående ad Kongensgade i Slangerup, fik sig noget af en forskrækkelse. For på vejen mødte han en anden mand, som i følge den 47-årige umotiveret og pludseligt smed en pind i maven på ham.
Men som om det ikke var nok, så tog den yngre mand bagefter sin sportstaske og kylede den i maven på den 47-årige.
Den ramte ham på benene. I følge anmelderen indeholdt sportstasken en økse, nogle sorte sække og en halv liter sodavand.
Det oplyses til politiet, at den yngre mand var i alderen 20 til 25 år gammel, han var ca. 170 cm høj, var spinkel og han havde et smalt ansigt. Det eneste han i følge anmelderen sagde var:
"Jeg havde en dårlig drøm".