Fortsæt til indhold

12-årige pige hængt ud

Ukendte gerningsmænd har skrevet krænkende seksuelle tilbud i et venteskur på vegne af 12-årig pige

Krimi
Louise Ritter

Det er så groft, at politiet i Varde bevidst har valgt at vente med at gå i offentligheden med sagen, indtil de synlige spor var slettet.
Det er de nu, og derfor fortæller vagthavende ved Varde Politi onsdag morgen om en særdeles grov chikanesag, der blev anmeldt fredag morgen af moderen til en 12-årig pige.
I et læskur på Boulevarden Station i Varde havde ukendte gerningsmænd i sidste uge skrevet en 12-årig piges fulde navn og mobiltelefonnummer sammen en række seksuelle tilbud, som det skulle se ud om, at pigen tilbød.
Politiet er fortsat uden spor i sagen, men hører meget gerne fra vidner, der eventuelt har set eller hørt noget om den groft krænkende sag.