To på hospitalet
Jesper Lundh
En gren fra et træ kunne have fået meget alvorlige konsekvenser for to mænd, der fredag formiddag var ved at fælde eller beskære et træ på Slotsgade i Fredensborg.
De to mænd på 43 og 36 år opholdt sig i en lift med kurv, da grenen faldt fra træet og landede på liften.
"Liften vipper og falder tilbage som en katapult. Heldigvis er de to mænd spændt fast, som de skal være, så de kommer ikke alvorligt til skade," oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Den ene mand blev alligevel kørt til Rigshospitalets Traumecenter, mens den anden kom på Hillerød Hospital.